
ORD
Underlig fisk
- Udkom: 2021 hos Alinea
- Illustreret af: Lea Hebsgaard Andersen
Liv og Fie er venner.
Pludselig bliver Liv usynlig.
Fie ser hende ikke.
Findes Liv så ikke mere?
“Underlig fisk” er en bog om venskab.
Om at have en ven og at være en ven.
Om at miste en ven og at få en ven.
Bogen er en del af Alineas serie “Miniværk.
Uddrag af anmeldelser
Priser
Skriverprisen 2022
”Et lille mesterværk om børns relationer og venskaber, som kan være så flygtige og hårde at håndtere tabet af. Historien er holdt i en lavmælt, poetisk tone, som sammen med de smukke illustrationer giver mulighed for stor indlevelse. En æstetisk fin, lille, men samtidig eksistentiel fortælling. Bogen lever op til alle Skriverprisens kriterier. Sprogets enkelhed, der med små virkemidler fortæller en vedkommende historie, giver bogen høj litterær kvalitet, og det gør samtidig bogen let tilgængelig rent sprogligt. De smukke og forståelige illustrationer, som drager en ind i historien, er af høj kvalitet. Det kvadratiske format, den lækre papirkvalitet samt en detalje som den skinnende røde titel gør bogen indbydende, allerede inden man åbner den. Tekstens opsætning gør den overskuelig, også for begynderlæseren. Selvom illustrationerne nogle gange flyder hen over midten, opleves det ikke som forstyrrende, når man læser. Bogen taler til læseren som ligemand, idet temaet er væsentligt for alle børn, men behandlet med stor respekt for barnets oplevelse.”
– Birgitte Reindel, formand for prisudvalget
