
ORD
Ellens ark
- Udkom: 2014 hos Høst & Søn
- Omslag af Julie Nord
Bagsidetekst:
“Første gang David døde, var det en leg. Ellen pressede ham ind mod muren, satte en finger i panden på ham og hviskede BANG DU ER DØD! David gled ned på jorden, lod tungen hænge ud af munden og vendte det hvide ud af øjnene. Bagefter spiste de kiks på taget af legehuset.”
Ellen har mistet sin lillebror. Han faldt ned ad trappen. Man kan dø på langt vildere måder. Men man kan altså også dø helt hverdagsagtigt. Man dør lige meget af den grund. Davids blod flød i lige linjer mellem fliserne, men sorgen flyder ikke i lige linjer for Ellen.
Uddrag af anmeldelser
“En fantastisk bog om børn og sorg - for både de større børn og voksne for den sags skyld - er udkommet. I "Ellens ark" brydes sorgen ned i små tekstbidder, der ikke forsøger at forklare, men blot at sætte ord på nogle af de svære følelser … Hendes billedsprog er rammende og smukt, og denne anmelder kan kun give den varmeste anbefaling til en lille bog, der giver en klump i halsen og en tåre i øjenkrogen. “
“Ellens Ark er en slags digtsamling på 65 sider, som portrætterer sorgen fra alle vinkler. Fra de dybeste filosofiske spekulationer til meddelelser, der skal skrives i kontaktbøger. Den kommer hele vejen rundt om en dyb og grundløs sorg med smukke ordspil og billeder. “
“Poetisk og elegant trækker hun voksenlitteraturens virkemidler ned i børnehøjde, og det gør i den grad hendes bøger læseværdige for både store og små … Det er umådelig smukt, det er poesi for både børn og voksne, og det er befordrende for såvel fantasien som forståelsen af livet og døden. Store ord om en lille stor bog. “
“En stærk historie om savn, sorg og døden fortalt i korte kapitler hvor hvert kapitel viser Ellens sorg på en ny måde. “
Undervisning
Find undervisningsmateriale her
Peter Høeg forklarer her om et stærkt øjeblik med 7.A. og 7.B. på Nørre Snede skole. Med udgangspunkt i Ellens Ark arbejdede han med, at litteraturen ikke skulle forstås med hovedet men mærkes i kroppen og følelserne:
“Jeg talte til dem om deres egen død. Det var provokerende, også for mig. Jeg konfronterede dem, på en måde holdt jeg deres eget kranium op for dem, selvom de bare er 13 år gamle, og i deres øjne kunne jeg se hvordan den fysiske død et øjeblik blev helt virkelig.”